Nu bliver kaskelothvalen obduceret

En død kaskelothval, som strandede ved Aalbæk Bugt i Nordjylland, obduceres ved Bunken Klitplantage.
En død kaskelothval, som strandede ved Aalbæk Bugt i Nordjylland, obduceres ved Bunken Klitplantage. Foto: René Schütze/ Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 10:33

Torsdag formiddag er den 14 meter lange kaskelothval, som tidligere på ugen blev flyttet fra stranden ved Aalbæk Bugt til Bunken Klitplantage, i gang med at blive obduceret. 

Hvalen strandede lørdag og lå på lavt vand. Det fik hundredevis af nordjyder til at valfarte til Aalbæk Bugt for at se det store dyr. 

Ved obduktionen i dag håber fagfolk på at blive klogere på, om hvalen var syg - eller, om der er andre årsager til, at den omkom. 

Selvom hvalen stinker, så trækker en obducering alligevel mennesker til på en kold torsdag formiddag i Bunken Klitplantage.  Foto: Rene Schütze/ Ritzau Scanpix

Charlotte Bie Thøstesen, naturhistorisk fagchef på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, deltager i obduceringen. Tidligere på ugen sagde hun til ritzau, at hun glædede sig til processen.

- Det er jo sjældent, vi får muligheden for at få kigget nærmere på de her havets kæmper. Så jeg glæder mig allermest til indsamlingen af viden og data, sagde hun.

Når hvalen i dag skæres op, bliver der taget prøver af den, og den bliver opmålt. Noget af skeletten bliver gemt, mens resten af hvalen siden køres til forbrænding. 

Der har tidliger været talt om eksplosionsfare i forbindelse med hvalen. En eksplosionsfare er stadig til stede, men en rendegraver er til stede for at lukke gassen ud og mindske eksplosionsfaren, siger Charlotte Bie Pedersen til ritzau. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden