Nu bliver påkørt bro ved Thisted repareret. Omkørsel for bilisterne

En vindmølletransport påkørte broen i 2024. Nu skal den repareres. 
En vindmølletransport påkørte broen i 2024. Nu skal den repareres.  Arkivfoto: Bo Lehm

En bro fik kraftige skader, da den sidste år blev påkørt. Det er broen, der fører Thorstedvej over Oddesundvej ved Thisted. 

Nu får den en tiltrængt reparation. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. 

Vejdirektoratet går i gang med at udbedre skaderne onsdag 27. august, og det betyder, at trafikanter i området må indstille sig på flere perioder med spærringer i efteråret.

Arbejdet er inddelt i tre etaper:

27. august – 12. september: Oddesundvej er totalspærret i begge retninger mellem Hanstholmvej og Vorupørvej, da der opstilles støbestillads på kørebanerne under broen.

20. oktober – 7. november: Thorstedvej er spærret, mens der udføres fugtisolering og lægges ny belægning.

23. oktober – 30. oktober: Oddesundvej spærres igen, når kantbjælker, autoværn og andre elementer monteres.

Trafikanter ledes ad en skiltet omkørselsrute via Klitmøllervej, Hjardalvej og Vorupørvej. For modulvogntog er der etableret en særskilt omkørselsrute.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden