Nu er der fundet flere falske 20'ere
Det vrimler åbenbart med falske 20'ere i øjeblikket - nu er der dukker flere op i Aalborg og Hobro.
Her opdagede man to steder de falske penge og anmeldte det til Nordjyllands Politi.
Den ene anmeldelse kom fra en restaurant i Aalborg, den anden fra en butik i Hobro. Begge steder havde man opdaget øjensynligt falske 20 krone-mønter under kasseoptælling - i Aalborg to styk, i Hobro tre styk.
- Det var således ikke klart, hvem der havde betalt med mønterne eller hvornår, lyder det fra politiet.
Restaurantens medarbejder beskrev over for politiet mønterne som ret vellignende, dog var billedet af Hendes Majestæt dronning Margrethe lidt større end vanligt, og mønterne vejede lidt mindre.
Der er i øjeblikket falske og vellignende 20 krone-mønter i omløb flere steder i landet, og der er set eksempler på, at mønterne er blevet brugt som betaling af eksempelvis elektronik.
Ifølge hvidvaskloven må butikker ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kroner eller derover.
Derudover giver møntloven mulighed for at afvise at tage imod mere end 25 mønter af hver slags ved hver betaling.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.