Nu får beredskabet flere forstærkninger mod oversvømmelser

Efteråret har meldt sin ankomst - og det betyder som regel både blæst, regn og risiko for oversvømmelser.

Derfor har Beredskabsstyrelsen nu fået ekstra udstyr i arsenalet: nye watertubes, altså mobile dæmninger, der kan rulles ud og fyldes med vand for at holde floder og fjorde på plads, når naturen bliver genstridig.

Det jubler den Farsø-fødte minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, over på X.

Ifølge ministeren skal de nye watertubes styrke beredskabet, så Danmark står bedre rustet, når vejret viser tænder. De første 1,5 kilometer dæmninger er allerede leveret, og yderligere 1,5 kilometer følger inden nytår.

Dermed øges beredskabets samlede beholdning fra 5 til 8 kilometer watertubes - produceret af den danske virksomhed NoFloods.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden