Nu har Jammerbugt Kommune papir på milliongave
Jammerbugt Kommune har nu officielt overtaget Sol og Strands gamle hovedkontor på Ilsigvej 21 i Hune. Der er tale om en gave til 14 millioner kroner.
Det oplyser Fonden Sol og Strand i en pressemeddelelse.
Kommunens afgående borgmester, Mogens Chr. Gade (V), kalder donationen “afgørende”, for uden den ville de store tanker om Hunes fremtid være svære at realisere. Med 14.000 kvadratmeter grund og 1.700 kvadratmeter bygninger i hånden kan kommunen nu for alvor begynde at tegne stregerne: bedre infrastruktur, måske et forsamlingshus og plads til private investorer, der vil være med til at forme byens næste kapitel.
Sol og Strand slipper dog ikke Hune helt. Lokalbureauet flytter til Pirupvejen næste efterår, mens hovedkontoret rykker til det nye Hatschek Hus i Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.