Nyheder

Nu kan alle vagtcentraler modtage videoopkald

Alle landets regioner har nu indført mulighed for, at deres vagtcentraler kan modtage live-video fra folk, der ringer til 1-1-2 fra deres mobiltelefoner.

Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

- På den måde kan regionerne både instruere i førstehjælp og sende den rette hjælp, så vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer bedst muligt, siger 2. næstformand i Danske Regioner, Lars Gaardhøj.

Hvis den sundhedsfaglige medarbejder vurderer, at video kan være en hjælp, kan regionernes vagtcentraler sende en sms med et link, så borgere der ringer 1-1-2 kan sende live-optagelse fra deres mobiltelefon og på den måde vise tilstanden for en forulykket person eller et sygt barn.

Med video-forbindelsen kan dem, der ringer ind, få instruktion i, hvordan de hjælper syge eller ulykkesramte. Samtidig kan den sundhedsfaglige medarbejder bruge videoen til at vurdere, hvor alvorlig situationen er og sende den rigtige hjælp. Det kan være, at der er brug for en ambulance eller vagtcentralen kan henvise til en akutmodtagelse eller egen læge, hvis situationen ikke er så akut som frygtet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden