Ny analyse: Færre tomme lejeboliger i Aalborg
Der er færre tomme lejeboliger i Aalborg end tidligere. Det viser en ny analyse fra EjendomDanmark, der er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer.
Boligtomgangen, der beskriver andelen af ledige lejemål, er nu nede på 3,7 procent efter et fald på 1,7 procentpoint på blot et kvartal, skriver EjendomDanmark i en pressemeddelelse.
En af forklaringerne på udviklingen i Aalborg er, at byggeriet – ligesom i resten af landet – er aftaget efter stigninger i både byggeomkostninger og renter.
Frem til 2021 blev der opført rigtig mange nye boligejendomme, og de er nu gradvist blevet fyldt op.
- Det er positivt, at boligtomgangen i Aalborg falder, selv efter en periode med høj byggeaktivitet, siger Bjarke Roed-Frederiksen, der er cheføkonom i EjendomDanmark.
- Men hvis udviklingen fortsætter, kan vi ende i en situation som i Aarhus og især København, hvor efterspørgslen efter både leje- og ejerboliger langt overstiger udbuddet.
Den gennemsnitlige boligtomgang på landsplan er i dette kvartal opgjort til 1,9 procent, så Aalborg ligger stadig et stykke over landsgennemsnittet, står der også i pressemeddelelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.