Ny forening på Mors for unge skuespillere og musikere

Morsø Gymnasiums linje med dramatik på A-niveau tiltrækker allerede elever fra hele landet. Med stiftelsen af foreningen er det ambitionen at gøre kendskabet til Morsø DramaAkademi endnu større.
Morsø Gymnasiums linje med dramatik på A-niveau tiltrækker allerede elever fra hele landet. Med stiftelsen af foreningen er det ambitionen at gøre kendskabet til Morsø DramaAkademi endnu større. Foto: Morsø Gymnasiums DramaAkademi

Mors har fået en ny forening, som skal skabe et professionelt talentmiljø for unge med interesse for skuespil og musik. Foreningen hedder Morsø DramaAkademi og er lavet med inspiration fra Mors-Thy Håndboldakademi.

- Morsø DramaAkademi er et vigtigt skridt i retning af at give unge med kunstneriske ambitioner mulighed for at udvikle sig professionelt - uden at de behøver at forlade øen for tidligt, og så Morsø kan tiltrække unge udefra, siger Ann Balleby, rektor på Morsø Gymnasium, i en pressemeddelelse. Hun er bestyrelsesleder i Morsø DramaAkademi. 

Morsø DramaAkademi drives efter et økonomisk hvile-i-sig-selv-princip og uden profit for øje. Den daglige drift af foreningen varetages af Mette Iversen, som sideløbende er ansat som dramalærer på Morsø Gymnasium og i Jesperhus som assisterende underholdningschef. Mette Iversen er i øjeblikket på barsel, og i perioden træder Vigga Sidenius Guldhammer til som barselsvikar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden