Ny prognose flytter snestorm væk fra Nordjylland - men DMI ser tiden an

Det er ikke længere siden end i fredags, at Nordjylland blev ramt af kraftigt snevejr.  Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Tidligere mandag bragte DMI et forvarsel om, at endnu en snestorm kan ramme Nordjylland senere på ugen. 

Mandag aften bringer TV 2 Vejret så en prognose fra den europæiske vejrorganisation ECMWF, som laver nogle af verdens mest avancerede vejrprognoser.

Den prognose flytter den varslede snestorm længere mod syd - helt ned syd for Aarhus og så langt væk, at Nordjylland er på sikker afstand.

- Det er rigtigt, at den prognose rykker snestormen længere mod syd. Men det er kun én prognose ud af mange. Lige nu er det hele brandhamrende usikkert. Vi siger ikke, at det ikke kan ende sådan - men vi slår også lige lidt koldt vand i blodet, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Lars Henriksen, til Nordjyske.

Hans bud på, hvornår der ligger en prognose, man kan for alvor kan regne med, er i løbet af tirsdag aften.

- Jeg vil først være mere sikker, når vi kommer helt frem til tirsdag aften og får den prognose, der kommer ved 22-tiden. Hvis den også holder fast i, at snestormen rammer mere sydligt, så begynder der at være et stor sandsynlighed for, at det trækker mere mod syd, siger Lars Henriksen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden