Ny rekord: Aldrig har der været så mange timer med negative elpriser

Tøjvask, ladning af elbilen og henkogning af sensommerens frugter kræver alle strøm. 

Og prisen for den rene elpris har aldrig været negativ i så mange timer som i år. Det oplyser Norlys i en pressemeddelelse. 

Så hvis du som elkunde betaler en variabelpris i stedet for en fast, har du haft gode muligheder for at spare nogle penge. I hele 661 timer i 2025 har prisen været negativ. Det er rekord. 

Søndag var et godt eksempel. Her var der hele 11 timer med negative elpriser på tværs af de to områder henholdsvis øst og vest for Storebælt. 

Især vest for Storebælt - altså også i Nordjylland - har der været billig strøm. 

- De billigste produktionsformer i energisystemet er vedvarende energi som sol og vind, og i takt med, at vi har fået mere og mere af det i vores energisystem, får vejret større betydning for elprisen, forklarer Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden