Ny stadionleje i Hjørring skaber stort hul i budgettet

Nord Energi Arena skaffer ikke så mange lejeindtægter, når lejerne spiller i 2. division. Foto: Lars Pauli

Når byrådet i Hjørring onsdag mødes for sidste gang i den nuværende konstellation, skal de tage stilling til en ny lejeaftale for Vendsyssel FF’s brug af Hjørring Stadion - og et betydeligt hul i Hjørring Hallernes budget.

En ekstern vurdering foretaget af revisionsfirmaet BDO fastsætter markedslejen til 195.000 kr. årligt i 2. division mod de ca. 700.000 kr., kommunen hidtil har budgetteret med. BDO vurderer den årlige leje i 1. division til 700.000 kr., mens en plads i Superligaen skal koste 950.000 kr. i stadionleje.

Nedrykningen betyder derfor et årligt minus på godt en halv million kroner. Forvaltningen peger på få mulige besparelser - den mest drastiske er at slukke for banevarmen, hvilket i frostperioder kan gøre banen ubrugelig og tvinge kampe væk fra Hjørring.

Det er nu op til byrådet at godkende aftalen samt finde en løsning på økonomien fra 2026. Især hvis VFF forbliver i 2. division.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden