Nye kunstværker langs Plusbussens rute
Hvis du kører en tur med Plusbussen i Aalborg, vil du kunne se flere nye kunstværker, der er opstillet langs ruten.
Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond og Aalborg Kommunes Kunstudvalg er gået sammen om tre kunstprojekter, som er blevet indviet i dag.
Det ene er udført af billedhugger Tina Maria Nielsen og bestå af adskillige bronzeelementer ved de 22 stoppesteder. Det er eksempelvis en redningskrans ved Vestre Fjordvej og et par malerbøtter ved malervareforretningen C. Flauenskjold på Kastetvej. Altså lokale og historiske objekter, der afspejler livet omkring stationerne.
Til Vestbyens station har Bank og Rau skabt et kunstværk, er består af motiver fra Vestbyen. "City Quilt" er således et stort mosaiktæppe.
Tredje kunstværk er udført af Lea Gulditte Hestelund og består af "Beboerne". Det er finurlige skulpturer ved Gigantium. De er lavet af gummi i forskellige farver og må røres, siddes eller klatres på.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.