Nye regler: 17-årig sigtet efter uheld - ingen ledsager på forsædet

Siden 1. juli i år har 17-årige - efter bestået teori- og køreprøve - måttet køre bil fra klokken fem morgen til klokken 20 aften mutters alene. 

Men der skal være en ledsager med i bilen på forreste passagersæde uden for tidsrummet.

Så det var uheldigt i mere end én forstand, da en 17-årig dreng tirsdag aften ved 22-tiden kørte ind i en bygning i industrikvarteret på Holmen i Nykøbing på Mors.

Ifølge politikommissær Henrik Jensen, Nordjyllands Politi i Thisted, kørte den 17-årige efterfølgende fra stedet, men nummerpladen var blevet noteret - og efterfølgende kunne han aflægges en visit.

Her blev han sigtet for at køre bil alene efter klokken 20 om aftenen, ligesom han blev noteret for at forlade uheldsstedet.

Siden 2017 har det været tilladt for 17-årige at tage kørekort, men helt frem til 1. juli 2025 skulle man have en ledsager med døgnet rundt, indtil man fyldte 18 år.

Det er de regler, der for knapt to måneder siden blev liberaliseret for især at øge mobiliteten i landdistrikterne.

Men altså kun i tidsrummet mellem klokken fem og klokken 20.

Du kan læse mere om regelsættet for både 17-årige samt ledsagere HER.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden