Nyt afstemningssted i Nørresundby
Aalborg Kommune har 38 afstemningssteder, når der er kommunal- og regionsrådsvalg tirsdag i næste uge. Blandt dem er et nyt, nemlig Huset Stigsborg i Nørresundby. 5862 vælgere er tilknyttet Huset Stigsborg, og mange af dem har tidligere skulle afgive deres stemme på andre afstemningssteder.
Så det er en god idé lige at dobbelttjekke valgkortet, hvoraf det præcis fremgår, hvor man skal gå hen for at sætte sine to krydser.
I øvrigt skal vælgere i Ferslev være opmærksomme på, at de ikke skal stemme i hallen denne gang men på Ferslev Skole, skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
Gigantium er det største afstemningssted i kommunen med 8700 vælgere tilknyttet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.