Nyt forslag: Skal ældre biler til syn en gang om året?
Der er næppe mange, der ser frem til at bilen skal ind og synes.
Nå, men det er heldigvis kun hvert andet år, kan man så tænke.
Men det vil Europa-Kommisionen nu måske lave om på, skriver DR.
De har foreslået, at ældre biler, der er mere end ti år gamle, skal til syn årligt i stedet for hvert andet år.
Foreslaget er stillet af både sikkerheds- og miljømæssige årsager, skriver mediet. Men det kommer til at have konsekvenser for den enkelte, siger Torben Lund Kudsk, der er politisk chef i bilejernes interesseorganisation FDM til DR.
- Vi kan godt se ideen i, at EU vil fremme trafiksikkerheden, men det er så sjældent, at det er tekniske fejl på bilerne, der er årsagen til trafikulykkerne, at det ikke vil gøre nogen forskel herhjemme. Det vil bare gøre det dyrere for forbrugerne.
For at foreslaget bliver til virkelighed, skal det først stemmes igennem i Europa-Parlamentet. Ifølge DR skal foreslaget til afstemning senere i år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.