Nyt varsel: Snestorm i Nordjylland
Opdateret kl. 11:55
Onsdag formiddag varsler DMI snestorm i det nordjyske.
Allerede torsdag eftermiddag trækker et markant snevejr ind over det sydøstlige Danmark - og frem mod aftenen og natten kommer sneen til Nordjylland.
Snevejret ventes først at slippe de nordlige dele af Jylland helt frem mod natten til lørdag.
Der kan lokalt falde op imod 30 cm sne i det nordøstlige Jylland.
Der skal meget små udsving i prognoserne til, at snevejret rykker sig længere mod vest eller øst.
Fredag i forbindelse med snefaldet vil temperaturen langsomt stige, således at den nordlige del af landet holder sig lige under frysepunktet, mens temperaturen i den sydlige del stiger til mellem frysepunktet og et par graders varme, hvor sneen så kan gå over i regn eller slud.
Efterfølgende fra fredag aften samt lørdag, bliver det igen koldt med dags- og nattefrost.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.