Olietønder skyller i land ved Agger

Flere olietønder og palletanke indeholdende dieselolie er de seneste dage skyllet i land omkring Agger.

Det skriver Agger Redningsstation i et Facebookopslag.

To tønder er drevet i land ved høfde 96 for et par dage siden, og endnu en er siden skyllet op nord for høfde 87. I alt vurderes det, at seks til syv beholdere foreløbigt er fundet langs kysten.

Der er tale om både 200 liters olietønder og 1000 liters palletanke, og de relevante myndigheder er sat på sagen.

I opslaget opfordres der til, at man undlader at røre ved tønderne. Skulle der skylle flere i land, skal man i stedet ringe 114, så der kan tages hånd om dem på forsvarlig vis, så man undgår forurening af havet og kysten. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden