Flis-brand i Nr. Onsild: Brande i den skala er et sjældent syn
Opdateret kl. 11:18
Flis-branden ved Nr. Onsild har nu varet i næsten to uger.
Ifølge beredskabet er brande i den her størrelse noget, man kun sjældent ser.
Alligevel er der håb om, at onsdagen kan blive sidste dag på opgaven.
Det fortæller indsatsleder Klavs Bojsen fra Nordjyllands Beredskab.
- Vi er i gang med nogle af de sidste dynger. Der er omkring 400 kubikmeter tilbage, der skal bredes ud og slukkes, siger han.
I alt arbejder beredskabet med 1.500 kubikmeter flis, som nu er spredt ud over et område på omkring 3.000 kvadratmeter i lag på cirka en halv meter.
Metoden er nødvendig, fordi flisen ikke kan slukkes i store bunker.
Omkring 20 brandfolk er i gang på stedet onsdag.
- Hvis alt går vores vej, håber jeg, at vi er færdige i aften, siger indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.