Overlevende fra Scandinavian Star slæber Søfartsstyrelsen i retten


Opdateret kl. 11:32
Scandinavian Star i havnen i Lysekil, efter at branden brød ud på Skagerrak på vej mod Frederikshavn. Foto: Ritzau Scanpix

Efter 36 års kamp tager Mike Axdal tirsdag plads i retssal 9 i Næstved. Nu skal retten afgøre, om Søfartsstyrelsen svigtede, da færgen Scandinavian Star i april 1990 sejlede uden den havnestatskontrol, loven krævede - før 159 mennesker omkom i branden.

Det skriver tv2.dk.

Færgen var på vej fra Oslo til Frederikshavn, da branden brød ud.

Mike Axdal mistede både sin far og bror. Og fastholder, at mange af de menneskeliv kunne være sparet, hvis Søfartsstyrelsen havde levet op til sit ansvar om at udføre den havnestatskontrol, som står beskrevet i Skibstilsynsloven fra 1951.

For Mike Axdal, der selv var om bord på Scandinavian Star, handler sagen ikke først og fremmest om penge.

- Jeg kræver for det første, at vi får medhold. Og så kræver jeg en undskyldning.

Retssagen er berammet til 14 dage. Søfartsstyrelsen vil ikke kommentere sagen før dom.

Branden om bord på Scandinavian Star 7. april 1990 kostede 159 mennesker livet- Foto: Ritzau Scanpix

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden