Påkørte bil med 110 km/t og flygtede til fods - stadig ikke fundet


Opdateret kl. 11:47

Der skete betydelige materielle skader, da der 27. december skete et trafikuheld på Valsgaardvej ved Hobro tidligt på aftenen ved 17-tiden.

Fungerende politikommissær Frederik Als, Nordjyllands Politi i Himmerland, fortæller at en bilist kom kørende mod vest med cirka 110 kilometer i timen, da han ramte venstre bagskærm på en bil, som han formentlig har forsøgt at overhale.

Den overhalende part endte i grøften, men det er ikke lykkedes at stille bilisten til ansvar for uheldet.

- Vedkommende flygtede efterfølgende til fods i østlig retning - og vi har ikke fundet ham endnu, oplyser Frederik Als.

Og der var måske en grund til, at flugten blev taget: I bilen blev der nemlig fundet forskelligt udstyr, der ifølge Frederik Als relaterer sig til doping - blandt andet ampuller og kanyler.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden