Parkeret bus beskudt i Hanstholm
En parkeret bus fra Nordjyllands Trafikselskab er blevet beskudt flere gange med hagl fra en luftbøsse. Det er formentlig sket natten til fredag.
Det bekræfter vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi overfor Nordjyske.
Han oplyser, at bussen i forvejen er taget ud af brug, fordi nogle af bussens vinduer skal skiftes.
- I første omgang troede man, at det var sten fra en græsslåmaskine, men så fandt man rester af hagl fra et luftgevær. Det er jo ikke fordi, der er tale om mordforsøg. Nok nærmere drengestreger eller hærværk, siger Jens Claumarch.
Han oplyser, at Nordjyllands Trafikselskab bliver kontaktet mandag for at få at vide, om de ønsker at anmelde sagen som hærværk.
- Indtil videre er det kun noteret som en hændelse, siger vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.