Pas på: Tyvene ser også din sommerhusannonce
Her til morgen har vi modtaget en pressemeddelelse fra GF Forsikring med nogle triste tal men også et godt råd.
Forsikringsselskabet fortæller, at der på landsplan er anmeldt 22 procent flere indbrud i sommerhuse denne sommer i forhold til 2024.
- I dag er et sommerhus ikke længere bare fire vægge og en brændeovn. Det er også komfort og smart teknologi og et hjem nummer to. Det stiller større krav til sikring og forebyggelse af indbrud, for tyvene har for længst set, at sommerhusområderne er blevet mere interessante for dem, siger afdelingsdirektør for GF Aalborg, Mette Langagergaard.
GF Forsikring gør opmærksom på, at tyvene også kan se de billeder, der bliver lagt på nettet, når et sommerhus udbydes til leje.
- Når man tager billeder af et sommerhus til udlejning, er det vigtigt at tænke over, hvad du viser frem. Det lyder banalt, men ting som kunst, designermøbler eller et Apple-tv sælger både sommerhuset til en lejer og til en ubuden gæst, siger Mette Langagergaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.