Nyheder

Paven indlagt med bronkitis

Pave Frans er fredag blevet indlagt på et hospital i Rom, hvor han skal behandles for bronkitis.

Det oplyser Vatikanet.

Paven fik fjernet en del af sin ene lunge som ung og har i mere end en uge døjet med åndedrætsbesvær.

Han blev indlagt efter sin audiens fredag morgen.

Han har været forpustet de seneste dage og uddelegeret sine taler til andre, der har læst dem højt.

Pave Frans på 88 år var også indlagt med bronkitis i marts 2023, hvor han blev behandlet med antibiotika.

I december 2023 var han igen syg med bronkitis og aflyste sin deltagelse i FN's COP28 klimakonference.

Paven har igennem de senere år været plaget af forskellige helbredsproblemer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden