Nyheder

Pige påkørt i fodgængerfelt i Hobro

En pige på seks år blev torsdag ramt af en bil, da hun gik i et fodgængerfelt i Hobro.

Det fortæller politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Lokalpolitiet i Hobro.

Uheldet skete ved ni-tiden, hvor en 80-årig mand kom kørende i sin personbil ad Havnegade og svingede til højre ind på Brogade.

- Han kørte hen over et fodgængerfelt, hvor pigen var på vej over. Hun blev påkørt, og der blev tilkaldt en ambulance, fortæller Jørn Kresten Nielsen.

Pigen blev tilset på stedet og bagefter kørt til skadestuen.

- Hun var dog ikke kommet noget alvorligt til, siger politikommissæren.

Den 80-årige er blevet sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden