Plan om stor bankfusion: Flere filialer i Nordjylland


Opdateret kl. 11:07

Hvis du er en af dem, der har dine konti i Vestjysk Bank, Arbejdernes Landsbank eller Sydbank, så kan der være ændringer på vej.

De tre banker vil nemlig fusionere og ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank.

Det oplyser de tre pengeinstitutter mandag morgen.

I Nordjylland har Arbejdernes Landsbank to filialer i Aalborg - i midtbyen og i Gug. Samt i Frederikshavn og Hjørring.

Vestjysk Bank har en filial i Farsø, mens Sydbank har fire afdelinger i Aalborg.

En fusion vil komme til at koste arbejdspladser, siger administrerende direktør i Sydbank Mark Luscombe på et pressemøde, hvor han endnu ikke kan sige noget om antal.

På aktiemarkedet er meldingen om fusions-planerne allerede slået igennem. Det skriver Ritzau:

Mandag morgen kort efter klokken 09 steg aktien i Vestjysk Bank med over 32 procent, mens Sydbanks aktie steg med mere end seks procent.

Arbejdernes Landsbank er et aktieselskab, men er ikke børsnoteret, som de to øvrige banker. 

Fusionen mellem de tre danske banker skal stemmes igennem af aktionærerne, inden en aftale træder endeligt i kraft.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden