Pokalhøvl til nordjysk serieklub
Pokalsensationen udeblev, da seriemandskabet Skibsby-Højene tirsdag aften tog imod den nybagte 1. divisionsklub Aarshus Fremad hjemme på Højene Stadion. Serie 2-mandskabet fra Hjørring tabte kampen med 0-3, efter at gæsterne gik pause med en føring på 2-0.
Til gengæld er Thisted også med i næste runde af Oddset Pokalen, efter at holdet tirsdag vandt 2-0 på udebane over serie 1-mandskabet fra Skødstrup SF.
På Skovsgård Stadion fik 1. divisonsmandskabet Hobro uventede store problemer med Jyllandsserieholdet Skovsgaard Boldklub, der kæmpede godt imod overmagten, før de måtte strække gevær med et nederlag på 2-4.
Til gengæld eliminerede Farsø/UIlits fra Jyllandsserien DS-klubben Nørresundby, der blev sendt hjem med et nederlag på 4-3.
Serie 3-klubben Snejbjerg fik ikke et ben til jorden, da de havde besøg af Vejgaards 3. divisionsmandskab. Nordjyderne viste ingen nåde og vandt med tenniscifrene 6-0 efter en føring på to mål ved pausen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.