Politi anholder to ved Aarhus - fandt 31 kilo hård narko
To mænd fra Aarhus-området blev natten til fredag anholdt i en sag om indsmugling af en større mængde narko.
De to mistænkes for at have smuglet op til 60 kilo hård narko til Danmark.
Mændene blev anholdt på deres adresser vest for Aarhus. National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har desuden foretaget ransagninger.
Her fandt efterforskere 31 kilo hård narkotika, og politiet har beslaglagt værdier for op til en million kroner fra de mistænkte. Det oplyser NSK i en pressemeddelelse.
Da de fredag blev fremstillet i grundlovsforhør, lød en af sigtelserne mod den ene mand på besiddelse af 36 kilo narko - 21 kilo amfetamin og 15 kilo kokain - i perioden op til anholdelsen.
I grundlovsforhøret nægtede de sig skyldige. Dommeren varetægtsfængslede dem begge i knap tre uger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.