Politi leder fortsat efter gerningsmand i mandag aftens knivstikkeri


Opdateret kl. 06:29

Godmorgen og velkommen til Nordjyskes liveblog.

Tirsdag morgen kan Nordjyllands Politi oplyse, at de fortsat leder efter gerningsmanden, der mandag aften omkring klokken 19 stak en 18-årig i overarmen med en kniv på Grønlands Torv i Aalborg.

- Vi har signalement og forurettedes forklaring i sagen, men vi har ikke fundet gerningsmanden endnu. Vi har noget at arbejde videre med, og det kommer vi også til at gøre i løbet af dagen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Morten Axelsen.

Det er efter politiets overbevisning en enkelt mand, der står bag gerningen, og der er ikke noget, der tyder på, at det er banderelateret.

Politiet ved endnu ikke præcist, hvad der ligger forud for hændelsen, men der skulle ifølge forurettedes forklaring have været nogle uoverensstemmelser mellem parterne, der løb af sporet og udviklede sig til knivstikkeriet.

Den 18-årige mand, der blev stukket, blev behandlet på stedet og på sygehuset, men har hele tiden været i en tilstand, hvor han har kunnet tale med poltiet.

Nordjyske følger sagen. Du kan følge med i livebloggen her, hvor vi opdaterer dig dagen igennem med de seneste nyheder fra Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden