Nyheder

Politi melder ud: Ingen kriminel handling bag mands død i Langholt

Nordjyllands Politi oplyser tirsdag morgen, at  der ikke umiddelbart ligger en kriminel handling bag en 63-årig mands død på en adresse i Langholt ved Vodskov.

Politiet rykkede ud mandag eftermiddag i sagen, og i første omgang betragtede man dødsfaldet som "mistænkeligt".

Det er også tidligere blevet oplyst, at der var afgivet skud på adressen.

Mandag blev to personer anholdt i sagen, men de er siden blevet løsladt igen.

Nordjyllands Politi har fortsat nogle undersøgelser foran sig. Derfor - og af hensyn til de pårørende - vil man ikke udtale sig yderligere om sagen.

- Men jeg kan sige så meget, at vi betragter hændelsen som isoleret – og selv om borgerne i området ikke har noget at være bekymret for, så kan det have været en voldsom oplevelse for vidner, naboer og andre, siger politikommissær Martin Rolighed i pressemeddelelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden