Politi søgte med helikopter, drone og hunde over Thisted
En helikopter fløj sent søndag aften over og omkring Kronborg Plantage i Thisted.
Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen fortæller mandag morgen, at helikopteren blev brugt i en eftersøgning af en person, der var forsvundet.
Den pågældende person blev heldigvis fundet i god behold og bragt hjem igen.
Fire af politiets hunde, en indsatsleder og desuden flere patruljer hjalp til med eftersøgningen, ligesom politiet også anvendte en drone til formålet.
Eftersøgningen startede søndag klokken 21.50 og sluttede igen omkring klokken 01.00.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.