Politiet beder nu hele landet om hjælp til at finde savnet kvinde fra Aars


Opdateret 01. december 2025 kl. 14:42

Opdateret 1. december: Nordjyllands Politi oplyser, at den savnede kvinde er fundet død i et vandhul nær Vognsild. Der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse.

Det er stadig ikke lykkedes at finde (den efterlyste kvinde, red.), der forlod sit hjem i Vognsild nær Aars 2. november. Nordjyske har flere gange skrevet om, hvordan en omfattende eftersøgning har involveret forskellige patruljer, beredskab, hunde, frivillige og hjælpeorganisationer. 

Eftersøgningen har primært været fokuseret omkring Vognsild og de nærliggende landområder, men da politiet ikke kan udelukke, at kvinden er taget videre til andre landsdele, udvides efterlysningen nu til at omfatte hele landet. Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

- Vi kan ikke længere udelukke, at (den efterlyste, red.) har forladt lokalområdet med et transportmiddel. Derfor beder vi nu offentligheden overveje, om de har været vidne til en ældre kvinde, der kunne svare til Hannes signalement, få et lift i de pågældende dage, lyder det fra politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard, der leder politiets efterforskning.

Politiet mener ikke, at (den savnede kvinde, red.) har haft betalingsmidler på sig, og derfor er det mindre sandsynligt, at hun har benyttet sig af offentlig transport. 

- Men vi vil ikke udelukke det, siger Jesper Konttorp-Fredsgaard.

(Kvinden, red.) er desuden demensramt, hvilket kan gøre hende særligt sårbar og potentielt påvirke hendes adfærd, herunder valg af transport.

Man kan kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden