Nyheder

Politiet beslaglægger kabinescooter: Mand blæste alkometeret højt op

Midt- og Vestjyllands Politi valgte tirsdag middag at beslaglægge en kabinescooter med henblik på senere konfiskation.

Det fortæller Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

En patrulje observerede kabinescooteren klokken 11.43 på Tøttrupvej mellem Skyum og Koldby nær Snested i Thy.

Kabinescooteren blev kørt af en 51-årig mand fra Erslev på Mors.

- Patruljen fik manden til at blæse to gange i alkometret med cirka fem minutters mellemrum, og den viste en promille et godt stykke over det tilladte. Og på den baggrund valgte man at beslaglægge kabinescooteren, siger Henrik Jensen.

Det er fast rutine ved Midt- og Vestjyllands Politi, at en blæseprøve i alkometret skal vise en promille på 2,3 inden man vælger at beslaglægge et køretøj med henblik på konfiskation, hvis alkometerprøven bliver bekræftet ved en blodprøve.

Den 51-årige blev taget med på stationen for at afgive en blodprøve, der nu skal fastslå hans promille.

Hvis promillen er over 2,0, kan manden se frem til - udover at kabinescooteren bliver konfiskeret - at miste kørekortet i mindst tre år, få en bøde og få en straf med betinget fængsel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden