Politiet har identificeret voldsoffer efter deling af foto
Politiet delte onsdag formiddag et foto af en blødende mand med gaffatape viklet om hovedet.
Det skete i et forsøg på at få navn på manden, der angiveligt har været offer for en grov kidnapning i bandemiljøet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Omkring seks timer efter at den oprindelige efterlysning blev delt, oplyser politiet, at manden er blevet identificeret.
Efterlysningen førte til, at politiet fik oplysninger om, hvem manden kunne være og opsøgte hans adresse på Sjælland.
Der bekræftede pårørende, at identiteten på manden stemmer overens med ham på det offentliggjorte foto.
Politiet skal nu afhøre manden.
Efter at manden er identificeret, opfordrer politiet til, at pressen sletter billedet af ham.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.