Politiet oplever øget tryk på henvendelser om mulige droner i Nordjylland


Opdateret kl. 06:40

Som du kan læse herunder i bloggen, var Aalborg Lufthavn kortvarigt lukket på grund af mistanke om droneaktivitet i nat, der blev dog ikke fundet noget. Men en konsekvens er, at et fly måtte vende om, og en afgang mod Aalborg blev aflyst. 

Lufthavnen oplyser også, at to fly med afgang klokken 6.20 fredag morgen er aflyst.

Episoden kom mindre end et døgn efter en længerevarende nedlukning, hvor der blev observeret flere droner i luftrummet

Og det øgede fokus på droner de seneste dage er også noget, man mærker hos Nordjylland Politi.

- Der er klart et øget tryk på henvendelser om mulige droner, siger vagtchef Christian Tilsted, der dog ikke kan sætte præcise tal på her fredag morgen.

- Geografisk er det fra hele Nordjylland, vi får henvendelser.

Politiet er rykket ud til flere af dem uden dog at finde droner. Han understreger, at henvendelser omkring samfundskritiske institutioner altid bliver prioriteret meget højt.

Noget der også er synligt i øjeblikket ved lufthavnen, hvor der er ekstra politi.

Og så kommer vagtchefen igen med en opfordring.

- Vi vil stadig meget gerne have billeder eller video, hvis man mener, man har set en drone, siger Christian Tilsted.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden