Politiet skærper indsats overfor chikane og trusler op til valg


Opdateret kl. 11:49

Trusler, chikane og intimidering i den offentlige debat. Det er blandt andre politikere jævnligt udsat for. 

Men det skal være trygt for alle at deltage i debatten. Derfor skærper politiet nu indsatsen overfor strafbar chikane og trusler op til kommunal- og regionsrådsvalget 18. november. 

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse. 

Politiet iværksætter en landsdækkende registrering af alle anmeldelser om strafbar chikane, trusler, hærværk og voldelig adfærd, der er begrundet i andres deltagelse i den offentlige debat. Det er strafbart at true med vold - uanset om det sker over telefonen, på sociale medier eller andre steder. 

Politiets Online Patrulje (POP) vil desuden op til kommunal- og regionsrådsvalget være synligt til stede i relevante fora på internettet for at gøre opmærksom på demokratiets spilleregler og forebygge og bekæmpe strafbar chikane og truende adfærd.

Politiet minder om, at nedrivning og ødelæggelse af valgplakater også er strafbart.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden