Pres på økonomien. Nu har politikere i Jammerbugt indgået forlig om næste års brug af penge
De nævner selv, at der er økonomiske udfordringer. Alligevel er et bredt politisk flertal i Jammerbugt Kommune blevet enige om, hvordan pengene skal bruges næste år.
De økonomiske problemer kommer "som følge af vedvarende udgiftspres på flere centrale områder. Det har krævet ansvarlige og nødvendige prioriteringer", skriver politikerne i en pressemeddelelse.
Bag forliget står Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet, SF og Venstre. Konservative, Vendelbo-Listen og Lokallisten Jammerbugt står udenfor.
Folkeskolen får 9 mio. kr. ekstra, det specialiserede voksenområde får 14 mio. kr. mere og der er også 14 mio. kr. yderligere til de ældre.
Der er desuden sat penge af til etablering af en parkeringsplads i Hune, flere nye cykelstier, støtte til ombygningen af Sport og Kulturcenter Brovst samt vedligeholdelse af de tre kommunale havne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.