Reaktionspatrulje på aften-øvelse i Aalborg Storcenter

Hvis du i aften, onsdag, møder kampklædt politi og lyden af skud - dog med løs ammunition - på din indkøbstur i Bilka i Aalborg, skal du ikke blive bekymret.

Mellem klokken 19.30 og 22 i aften afholder Nordjyllands Politis reaktionspatrulje nemlig øvelse i Aalborg Storcenter.

”Vi gør meget ud af, at øvelserne er virkelighedstro og finder sted i realistiske omgivelser. Derfor er vi også glade for, at vi har fået mulighed for at træne ved Bilka og storcentret,” understreger vicepolitiinspektør Lasse Kragh i en pressemeddelelse. 

Nordjyllands Politi oplyser, at Bilka har åbent i øvelsens tidsrum, men at besøgende vil blive mødt af synlig skiltning, der informerer om politiets træning. 

Reaktionspatruljen er en almindelig beredskabspatrulje med særlig uddannelse og udstyr, der kan indsættes med kort varsel, hvis det er påkrævet i kritiske situationer, hvor menneskeliv er i fare, og hvor tiden er afgørende.

Foruden i aften vil en tilsvarende øvelse finde sted i Aalborg Storcenter d. 10. september.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden