Rebildselskabet modtager støtte efter hårdt år
Det har været et udfordrende år for Rebildselskabet. Det lægger foreningen ikke skjul på.
De diplomatiske forbindelser mellem Danmark og USA har været i høj sø efter Donald Trump blev valgt til præsident, og han endnu engang rettede sin opmærksomhed mod Grønland.
Derfor varmer det Rebildselskabet, at de modtager 1 million kroner til at understøtte selskabets aktiviteter gennem finansloven for 2026.
- Vi kan ikke beskrive, hvor glade, vi er. Det er ingen hemmelighed, at 2025 har været udfordrende for vores forening.
- For selv om Rebildselskabet er en apolitisk forening, så har udfordringerne mellem det politiske USA og det politiske Danmark sat sit præg, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Rebildselskabet skriver videre, at det det seneste år har været mere udfordrende at opnå sponsorstøtte og hverve medlemmer.
- Det giver arbejdsro, og her på tærsklen til 225-året for oprettelsen af de dansk-amerikanske diplomatiske forbindelser, samt 250-året for USA's Uafhængighedserklæring, er støtten en velkommen påskønnelse af Rebildselskabets ikke-politiske arbejde.
Foreningen arbejder for at styrke de familiemæssige, uddannelsesmæssige kulturelle og erhvervsmæssige bånd mellem de to lande
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.