Nyheder

Redningsaktions afblæst - surfer fundet i butik

En timelang redningsaktion langs kysten mellem Hanstholm og Vorupør er afblæst.

Ifølge TV Midtvest er surferen - en 60-årig italiensk turist - dukket op i god behold. Han var ifølge mediet selv gået ind i en surfshop og havde sagt til en borger, at det nok var ham, der blev ledt efter.

Der blev slået alarm kl.18.16, da en tysk turist ringede 112 og oplyste, at surferen havde været forsvundet i flere timer ude på vandet.

Det udløste en større redningaktion, som omfattede både en af Forsvarets redningshelikoptere samt redningsbåde fra både Hanstholm og Vorupør, ligesom SAR-biler fra begge kystredningsstationer var involveret i eftersøgningen.

Tirsdag var der også en surfer i problemer i området i Thy, der kaldes Cold Hawaii og er elsket af surfere fra hele verden. Kitesurferen fik reddet sig selv i land med en flænge i hovedet efter at have fået sit surfboard i hovedet.

Der er kraftig blæst og høje bølger i området i kølvandet på stormen Floris, der har hærget særligt Storbritannien og Norge de seneste dage. I øjeblikket blæser der ifølge DMI ca. 9 sekundmeter i området med vindstød helt op til 17 meter i sekundet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden