Rikke Gaardboe trækker sig
Opdateret kl. 12:43
Rikke Gaardboe meddeler, at hun trækker sig som kandidat til både Aalborg Byråd og Regionsrådet for Liberal Alliance.
Samtidig fratræder hun sin post som forbrugervalgt bestyrelsesmedlem i Aalborg Vand A/S og Aalborg Kloak A/S. Sådan skriver hun på LinkedIn.
Baggrunden er, ifølge Gaardboe selv, manglende opfølgning på en række bekymringer, hun har rejst internt i forsyningsselskaberne og over for Aalborg Kommune. Hun har valgt at indgive dissens i forbindelse med årsregnskaberne og har nu bedt både Vandsektortilsynet og Forsyningstilsynet om at undersøge sagen.
- Gennem længere tid har jeg som bestyrelsesmedlem oplevet forhold, som jeg har vurderet bekymrende. Disse har jeg påpeget både over for Aalborg Forsyning A/S og over for Borgmesterkontoret i Aalborg Kommune. Efter min opfattelse har jeg ikke oplevet den fornødne opfølgning på mine henvendelser, skriver hun i sit opslag.
Hun uddyber, at beslutningen om at trække sig, er det naturlige skridt efter, at have gjort opmærksom på sine bekymringer.
- Hvis jeg bliver siddende som bestyrelsesmedlem, så samtykker jeg også til den praksis, man har, og det kan jeg ikke. Det er også noget, jeg har drøftet med min advokat, siger Rikke Gaardboe til Nordjyske.
Kommer til at overskygge politikken
Der har den seneste tid været en del tumult omkring Aalborg Forsyning.
Man har skilt sig af med direktøren, fyret økonomidirektøren og Aalborg Kommune har bestilt en risikovurdering af forsyningens økonomi.
Derfor har Rikke Gaardboe også besluttet sig for, at trække sig fra politik.
- Det her kommer til at blive en stor del af valgkampen. Varmepriserne er jo noget, man taler om i Aalborg, hvor vi er gået fra at have en af landets billigste varmepriser til at have en af landets dyreste.
- Og jeg risikerer at mit virke i Aalborg Forsyning kommer til at overskygge mit politiske virke. Derfor trækker jeg mig.
Er det din egen beslutning?
Ja. I sidste ende er det min egen beslutning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.