Nyheder

Røg fyldte lejlighed: - Heldigvis blev det opdaget

Nordjyllands Beredskab rykkede søndag eftermiddag ud til en lejlighed på Gislumvej ved Aars.

Her havde anmelderen set røg komme ud af et tagvindue, fortæller indsatsleder på stedet, Caspar Weisberg.

Brandfolkene måtte brække døren til lejligheden op, da beboerne ikke var hjemme. Her fandt de årsagen til branden i køkkenet.

- Det viste sig at være en bradepande med nogle grillhandsker på, der lå inde i ovnen, som var tændt. Der har ikke været ild i lejligheden, men den har været helt fyldt med røg, fordi der har været brand inde i selve ovnen, fortæller Caspar Weisberg.

Brandfolkene ventilerede lejligheden og fik bradepanden sat udenfor, mens beboerne kom hjem.

Men selvom det var hurtigt at slukke branden, kunne det have gået anderledes, hvis det ikke var for anmelderen, fortæller han.

- Der var heldigvis nogen, der opdagede den, så den ikke nåede at blive til mere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden