Russiske skyggetankere ændrer rute - men Nordjylland er stadig i risikozonen

Russiske olietankskibe, der omgår vestlige sanktioner, har i stigende grad ændret sejlrute og går nu nord om Norge i stedet for gennem Østersøen og forbi Skagen. 

Det fremgår af nye oplysninger fra norske myndigheder, som NRK har afdækket.

Ifølge Kystverket blev der i 2025 registreret 185 sejladser med sanktionsramte tankskibe langs Vest- og Nordnorge. Skibene er en del af den russiske skyggeflåde og sejler typisk med olie fra Murmansk.

Tidligere passerede mange af disse fartøjer tæt på danske kyster via Skagerrak - tæt på Skagen og Frederikshavn. Selvom flere skibe nu vælger en nordlig rute, vurderes Danmark fortsat at være eksponeret, da ruterne kan skifte, og konsekvenserne af et olieudslip hurtigt kan brede sig.

I alt blev 409 sejladser med olietankskibe registreret langs den norske vest- og nordkyst i årets første ni måneder. Mange af skibene er gamle, mangler vestlig forsikring og har uklart ejerskab, hvilket gør oprydning efter en eventuel ulykke vanskelig.

Et større olieudslip i nordlige farvande kan via havstrømme få konsekvenser for Skagerrak og Kattegat - og dermed også for nordjyske kyster.

Det har jeg tidligere skrevet flere artikler om, som du kan læse 👇

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden