Affaldsbrand tæt på E45 ved Hals-afkørsel udløser bøde


Opdateret kl. 17:05
Der er brand nær en ejendom på Lerbækvej i Aalborg. Foto: Victor Ørgaard Andersen

Nordjyllands Beredskab er tirsdag eftermiddag kørt til en melding om brand nær en ejendom på Lerbækvej, der er placeret tæt på E45 ved motorvejs-afkørslen mod Hals.

Meldingen kom først ind som en bygningsbrand, men seneste melding fra beredskabet til Nordjyske er, at der nok nærmere er tale om ild i en bunke haveaffald.

Nordjyske har klokken 16.35 været i kontakt med indsatslederen ved beredskabet, der fortæller at branden er slukket - og der var tale om et affaldsbål med lidt og hvert.

Den sorte røg fra bålet medførte, at flere ringede 112, fordi de var bekymrede.

Vagtchef Karsten Højrup, Nordjyllands Politi, oplyser, at man har truffet en mand på matriklen - og han er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, hvilket medfører en bøde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden