Så længe lever vi i Nordjylland - nye tal viser forskelle på landsplan
Der bliver stadig større forskel på, hvor længe vi danskere lever - på landsplan er der seks år mellem top og bund.
Det viser nye fremskrivninger fra Forebyggelsesalliancen, der har set på udviklingen i middellevetid frem mod 2035.
Mens borgere i Odder Kommune i Østjylland ifølge prognoserne kan forvente at blive 87 år, er den forventede levealder i flere nordjyske kommuner omkring 83 år.
I Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland ligger tallet mellem 82,8 og 83 år, mens Mariagerfjord topper Nordjylland med 83,9 år.
- Danmarkskortet er ved at knække, når det kommer til, hvor længe vi lever. At et barn på forhånd har fået bestemt, at det skal leve seks år kortere, fordi man vokser op i én kommune frem for en anden, er uacceptabelt, udtaler Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica, der har stiftet Forebyggelsesalliancen, i en pressemeddelelse.
Forebyggelsesalliancen peger på, at en stærkere forebyggelsesindsats kan løfte både sundhed og økonomi.
Camilla Thind Sunesen opfordrer kommunalpolitikerne til at tage forebyggelse højere op på dagsordenen forud for det kommende kommunalvalg.
- Kommunerne står med en stor opgave, som de ikke kan løse alene. Derfor er det vigtigt, at vi ser en samlet indsats, hvor kommunerne understøttes i deres arbejde for at sikre bedre sundhed for alle borgere, siger hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.