Sådan påvirker snestormen fly, tog og busser
Opdateret kl. 09:23
Opdatering kl. 9.18: Nordjyllands Trafikselskab skriver nu også, at der må forventes forsinkelse på Flextrafik. Desuden er flere fly nu forsinkede fra Aalborg Lufthavn, og det er derfor en god ide at holde sig opdateret på lufthavnens hjemmeside.
Det kraftige snevejr vil i løbet af dagen påvirke den offentlige transport i Nordjylland.
Nordjyllands Trafikselskab melder, at regionaltogene kører i timedrift samt at der forventes forsinkelse på alle busruter. Man kan holde sig opdateret på Rejseplanen.dk.
Skal du i dag ud at flyve fra Aalborg Lufthavn, så skal du være opmærksom på, at vejret også kan spille en rolle her.
Lufthavnen beder passagerer om at køre hjemmefra i god tid, og at man orienterer sig mod sit flyselskab for eventuelle forsinkelser eller aflysninger.
Et kig på Aalborg Lufthavns hjemmeside lidt efter klokken 6 viser, at dagens første afgange flyver planmæssigt.
Opdateres...
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.