Safe House sætter ekstra frivillige ind i jule-nattelivet i Aalborg
Opdateret kl. 20:49
Der bliver sat ekstra frivillige ind i Aalborgs natteliv 1. juledag.
Hos foreningen Safe House forventer man travlhed i Jomfru Ane Gade og langs havnefronten.
- Det vil blive prioriteret i langt højere grad end på en almindelig dag, siger medstifter Martin Bossen til dr.dk.
Safe House er en non-profit forening, som så dagens lys få måneder efter drabet på den 22-årige Mia Skadhauge Stevn natten mellem 5. og 6. februar 2022 med det formål at skabe tryghed og sikkerhed i Aalborgs natteliv.
Safe House, som har base i Jomfru Ane Gade, har omkring 80 frivillige - herunder social-, sundhedsfaglige hjælpere, sygeplejersker og personer med førstehjælpskompetencer.
Hos Nordjyllands Politi oplyser vagtchef Lau Larsen, at politiet forventer en travl aften og nat i og omkring Jomfru Ane Gade.
- Vi kører med weekendbemanding, for vi godt, det bliver heftigt. Men indtil videre har folk ikke fundet ind i gaden, konstaterer han kort før kl. 21.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.