Salget af Vendsyssel FF vendte blodrødt regnskab
Opdateret 11. august 2025 kl. 12:41
Det kan godt være, at Jacob Andersen sagde farvel til ejerskabet af fodboldklubben Vendsyssel FF i fjor. Til gengæld var salget af klubben med til at sikre ham sorte tal på bundlinjen i holdingselskabet, der bærer hans navn.
Efter to år med blodrøde bundlinjer kom koncernen nemlig ud af 2024 med et overskud på 30,3 mio. kr. mod et underskud på knap 29 mio. kr. året før. Ifølge årsregnskabet skyldes det ikke mindst frasalget af blandt andet Vendsyssel FF og detailkæden Humac A/S, der blev afhændet i december 2024.
Salget af datterselskaberne gav en ekstraordinær indtægt på godt 85 mio. kr. til Jacob Andersen Holding ApS, fremgår det af årsregnskabet.
Ved salget overtog selskabet Legacy Sports Partners med den colombianske rapper Blessd i spidsen aktiemajoriteten i fodboldklubben fra Hjørring, hvor Jacob Andersen dog stadig er bestyrelsesformand og mindretalsaktionær.
Jacob Andersen Holding ApS har nu en egenkapital på knap 310 millioner kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.