Nyheder

Se videoen: Aalborg fik besøg af imponerende krydstogtskib


Opdateret 11. august 2025 kl. 12:05

Der var fornemt og luksuriøst besøg ved Aalborg Havnefront, da det store krydstogtskib Viking Saturn tirsdag morgen kort efter solopgang anløb den nordjyske havn.

Her lagde det 227 meter lange skib med 928 gæster til.

Det imponerende skib har blandt andet fitnesscenter, spaområde og flere restauranter, som gæsterne kan fornøje sig med.

Skibet var i Aalborg som led i en større nordeuropæisk rundrejse. Skibet havde forinden været forbi byerne Stockholm, Tallinn, Gdansk, Bornholm og København. Gæsterne fik omkring ti timer til at opleve den nordjyske hovedstad, inden skibet klokken 15.00 igen kastede los og sejlede videre mod Oslo.

Krydstogtskibet er fra 2023 og sejler under norsk flag.

Det norske skib er blot ét af mange krydstogtskibe, som ventes i Aalborg denne sommer. På lørdag kommer det næste i rækken, når Le Lapérouse besøger Aalborg - omend det er et noget mindre skib med sine 184 passagerer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden