Selv passageren fik bøde, da politiet standsede bil
Det blev en dårlig dag for både føreren og passageren, da en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi standsede en bil i Frøstrup i Thisted Kommune.
Det var lørdag eftermiddag, hvor betjentene sigtede føreren for både sprit- og narkokørsel. Det var en 23-årig mand fra Løgstør, som heller ikke havde et gyldigt kørekort.
Det skulle så vise sig, at bilens ejer sad ved siden af. Det var 22-årig kvinde Aalestrup, som blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden førerret og kan se frem til en bøde på 2500 kroner. Det blev hun så sur over, at hun blandt andet kaldte betjentene for et lidet flatterende udtryk for en prostitueret. Så hun blev også sigtet for fornærmende tiltale mod tjenestemand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.