Sensommer med sol - men lavtryk lurer i horisonten
Inden jeg slutter en travl nyhedsdag- og aften på Nordjyskes liveblog, skal vi altså lige vende det, de fleste danskere elsker at snakke om - nemlig vejret.
Efter nogle blæsende og våde dage er der nemlig opmuntring at hente i DMI's seneste månedsprognose, som sender lidt god sommerkarma mod Nordjylland.
Højtryk ventes at give tørvejr, sol og temperaturer op mod 25 grader i næste uge - med mulighed for flere sommerdage. Men det holder næppe hele vejen. Sidst på ugen trækker lavtryk ind vestfra med byger, der lokalt kan være kraftige.
Resten af august og starten af september tegner mere ustadig, men med chancer for lune, lyse dage, hvis højtrykkene får overtaget.
Tak for at læse med. Torsdag er morgenfriske kolleger klar til at fortælle mere om stort og småt i landets skønneste landsdel.
Sov godt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.